NogetMedSalmer

 

NYT BABYSALMESANGSKURSUS!

Babysalmesang med mere

Torsdag den 19. august 2021 kl. 9.30-13.00 i Billund

Hvordan kan man bedst udnytte det potentiale, at babysalmesang foregår inden for en folkekirkelig ramme – med kirkens salmer, i kirkens rum og med kirkens tekster?

Denne kursusdag vil introducere et udviklingsarbejde med nye indfaldsvinkler til babysalmesang. Fokus vil være på en liturgisk opbygning af et babysalmesangsforløb med gentagelsen, roen og nærværet som væsentlige parametre.

Kurset vil blandt andet indeholde

  • et oplæg til babysalmesangens betydningsbærende elementer i relation til en gudstjenstlig kontekst
  • en præsentation af nye tegn til salmer og nye salmedanse og forslag til anvendelse af musikstykker og musikinstrumenter i babysalmesangsforløbet

Kurset henvender sig til præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere samt andre, som arbejder med babysalmesang. Kurset er overvejende praktisk anlagt, så deltagerne umiddelbart kan anvende det gennemgåede i egen kontekst. Det kræver ingen forudsætninger at deltage.

Der er plads til 16 deltagere på holdet

Deltagerafgift:
600 kr. (inklusiv morgenkaffe)

Tilmelding:
Christine Toft Kristensen (dinntoft@hotmail.com)

Bindende tilmelding sker ved indbetaling af 600 kr. til konto 9070-1625464249 senest torsdag den 5. august 2021

Sted:
Billund Kirke, Hans Jensens Vej 4, 7190 Billund

 

Vi er salmehåndværkere, og på vores kurser åbner vi vores værktøjskasse for præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere og andre salmeentusiaster.

På kurset Babysalmesang på ny præsenterer vi nye indfaldsvinkler til babysalmesang. Vi mener, at babysalmesang med fordel kan opbygges liturgisk med gentagelsen, roen og nærværet som centrale elementer. Kurset indeholder både teoretiske oplæg og gennemgang af nye tegn til salmer, nye salmedanse og forslag til anvendelse af musikstykker og musikinstrumenter.
Læs mere her

På kurset Salmeværksted – pædagogiske redskaber i arbejdet med salmer arbejder vi med salmernes tekster og melodier på nye måder. Vores erfaring er, at tegn og fysisk bevægelse fremmer indlæring og forståelse af en salme. Det gælder i arbejdet med minikonfirmander, konfirmander, demensramte, mennesker med særlige behov samt børne- og voksenkor. Også dette kursus er både teoretisk og praktisk anlagt, så det umiddelbart kan anvendes i egen sammenhæng.
Læs mere her

På kurset At være kirke for demensramte og deres pårørende inspirerer vi til arbejdet med en alternativ gudstjenesteform med større fokus på det sansemotoriske aspekt ved at præsentere såvel teoretisk baggrundsviden som praktiske anvisninger.

På kurset vil vi arbejde med, hvordan man kan skabe et meningsfuldt rum for demensramte, og hvordan den traditionelle måde at være kirke på kan tilpasses netop denne gruppe.

Kurset henvender sig til præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere samt plejehjemspersonale.
Læs mere her